Tips til pakningen af din cykel i cykelkufferten

Når du har skilt cyklen ad og er klar til at pakke kufferten, er der et par ting der kan være rigtig gode at overveje, inden cyklen spændes fast i kufferten….se mere her

De fleste kufferter har indvendige spænder, til at spænde cyklen fast med.
Vil du være rigtig god ved din cykel, så er det en rigtig god ide at pakke selve stellet ind i rørskåle, der er fremstillet af skumgummi. Hvis du bruger lidt tid på det, kan du nemt med en hobbykniv, skære dem til, så de kan dække det meste af stellet. Herved får du en billig og meget effektiv beskyttelse af dit cykelstel. Hvis du vælger at bruge rørskåle, som jo kan genbruges mange gange, kan du godt pakke andet ned i cykelkufferten, f.eks. sko, hjelm, tøj osv. Uden at du risikerer at det ridser dit stel.
Både sadelpind og styr kan også med fordel, beskyttes med rørskåle.
Det er vigtigt, at spænde de ting der ligger i cykelkufferten godt fast til stellet eller i kufferten, så det ikke kan rasle rundt under transporten.
Strips er rigtig gode til at spænde de løse ting fast til hinanden.
Bagskifteren er ofte udsat under turen, derfor bruger jeg ofte en kædeholder til at holde kæden, når hjulet er taget af. Den sikrer at kæden, ikke kan flakse rundt og dels svine i kufferten, den hjælper også med at beskytte bagskifteren. Du kan også vikle en gammel klud omkring bagskifteren, derved øges beskyttelsen betydeligt.

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.